Jeg stiller op for Vesthimmerlandslisten til kommunalvalget 2021.

En upartisk borgerliste der arbejder for at samle kommunen.

Aars har gennem sidste valgperiode været underrepræsenteret i byrådsgruppen. Aars er hovedbyen og trækhesten i kommunen. Det kan der ikke være tvivl om. Vi skal sørge for at opretholde det momentum byen har og sikre fremtidig vækst.

Aars gør det ikke alene. Mange arbejdspladser både ved turisme, fabrikker, sygehus og små virksomheder udgør det, som trækker nye borgere til og fastholder dem vi har.

Jobs findes i hele kommunen og derfor skal vi være på forkant for at beholde dem, det er altafgørende. Med andre ord skal vi udvikle hele kommunen, men kun når det giver mening og ikke fordi andre gør det.

Ildsjælene skal aktiveres over hele kommunen. Vi har uendelig kreative, arbejdsomme og nytænkende borgere over det hele. Det er politikkernes ansvar og pligt at sørge for at bane vejen for dem. Det får vi størst udbytte af.

Et fundament af god økonomi skal skabe velfærd.

Vores folkeskole, børnepasning og fritidstilbud er omdrejningspunktet for tilflytning og fastholdelse af unge børnefamilier. Jeg tror på at vi skal kæmpe for kvalitet de enkelte steder og ikke pris.

Jeg glæder mig til at gå ind i den kommende valgkamp for Vesthimmerlandslisten. Vi kommer fra forskellig baggrund, men med det samme for øje.

Håber du vil følge min vej mod byrådet i Vesthimmerlands kommune og hjælpe mig til at gøre en forskel for alle.